Vores historie
Luceir, der er inspireret af kunst og kreativitet og præget af en romantisk ånd, blev grundlagt i 2021 af Kate Rodgers. »Da jeg fik ideen til Luceir, ønskede jeg at skabe smykker, der indfanger en illusion: fantasifulde, smukke smykker med levende, naturlige ædelsten, der instinktivt får mundvigene til at krølle sig opad, med farver, der taler til dig og vækker et smukt øjeblik i din hukommelse«.
’Luceir’ er sammensat af ordene ’luce’ (lys) og ’iridescence’ (regnbuefarver). Vi bruger en legende sammensætning af ædelsten i dybe nuancer, safirer, perler og diamanter, som alle er håndslibet i unikke former såvel som i klassiske ædelstensslibninger. Vi designer intuitivt frem for at følge sæsoner og trends og skaber smykker til hverdagsbrug, som du kan samle på, kombinere og style på din helt egen måde.
Vi lægger vægt på ansvarlige produktionsmetoder. Hvert eneste smykke er håndlavet hos os selv af etisk anskaffede materialer, så det kan holde hele livet.
Om Kate
Kate, der er uddannet fra Central Saint Martins og tidligere modefotograf, var medstifter af sit eget smykkeproduktionsfirma, hvor hvert eneste smykke designes og fremstilles helt i hånden – lige fra facetteringen af ædelstenene til den afsluttende polering. Hun fortsætter med at designe og producere smykker for kendte mærker og high street-forhandlere og har for nylig lanceret 'Luceir' som et hjem for sit eget arbejde. Hun bor skiftevis på det britiske land og i Italien med sin lille datter og brænder for maleri, kunst og rejser samt de uendelige muligheder, der opstår, når kreative sind arbejder sammen.
Du kan se Kates tidlige karriere som modefotograf på www.katerodgersphotography.com.
Vores filosofi
Vores tilgang går ud på at gøre luksus tilgængelig gennem gennemsigtig produktion og rimelige priser.
Vores ambition er at skabe smykker, der bliver en del af din historie, følger med dig og bliver en del af dit livs landskab.
Vi er et engageret team, der brænder for håndværket og kreativiteten i vores arbejde. Vi går ind for, at vi altid skal bruge materialer af højeste kvalitet og lægge stor vægt på gennemtænkte designdetaljer, så dine smykker bliver virkelig luksuriøse og holdbare.
Vores værdier
Hjemmedyrket & autentisk
Vi er en familiedrevet britisk virksomhed: et lille team, der sammen har finpudset vores visioner og er fast besluttet på at udvide vores forretning, samtidig med at vi forbliver tro mod vores kunder. Vores tilgang er gennemsigtig: vi bevarer de traditionelle håndværksmæssige færdigheder, men nytænker klassiske smykker med ædelsten, så de passer til en moderne og alsidig garderobe.
Kvalitet er afgørende
I en tid, hvor fast fashion tegner sig for omkring 10 % af det globale CO₂-aftryk, mener vi, at det er vores pligt at fremstille smykker så bæredygtigt som muligt ved hjælp af udsøgte materialer af højeste kvalitet, så de er skabt til at holde. Derfor giver vi garanti på vores stenindfatninger og vil altid reparere dine smykker, hvis de skulle blive beskadiget.
Overkommelige priser
Vi bryder med traditionen for luksuspriser og fremstiller produkter af høj kvalitet til rimelige priser, der afspejler vores faktiske produktionsomkostninger.
Afslappet stil
Vi ønsker, at vores smykker skal have en naturlig charme, være alsidige og eksklusive, uden at man får fornemmelsen af, at de ikke kan bæres og nydes hver dag. Med dette for øje designer vi smykker, der kan kombineres og samles med udskiftelige komponenter.